Virus

 

 

Hele tiden dukker der nye truende computervira op. Du kan her læse om, hvad de kan lave af ulykker ved din computer

Der findes forskellige typer vira: trojanske heste, orme, 'almindelig' virus m.m. De kommer alle ind på vores pc ved hjælp af e-mails, disketter og cd-rommer. De fleste er af dem har kun et formål - at være destruktive.

 
     
     
 

VIRUSTYPER

BESKRIVELSE

 

  Computer virus En computer virus er et program, der er lavet for at sprede sig fra fil til fil på en enkelt computer.
Programmet inficerer f.eks alle programmer på computeren eller kun de dokumenter den finder.
I sidste ende prøver den at komme fra den ramte pc til andre ved brugerens hjælp. Det kan ske ved at vi e-mailer filer frem og tilbage mellem hinanden, lægger filer på disketter som vi tager med til andre computere, hvorefter processen starter forfra.
  Computer orme Computer orme derimod er mere snedige programmer der er lavet mhb. på så lidt indblanden fra brugeren som muligt. Mange af de orme der findes spreder sig 100 % uden brugerens hjælp. Ormen kopierer enten sig selv fra den ene computer til den anden eller "går bag om ryggen" på det e-mail-program, man benytter sig af. Den kan derfor sprede sig selv langt hurtigere end en alm. virus.
  Trojanske heste Trojanske heste er filer, der ser helt ud uskyldige ud, men som i virkeligheden er destruktive bag ved. Trojanske heste prøver som oftest ikke at sende sig selv videre. Deres egentlige formål er enten at destruere filer m.m. eller stjæle oplysninger fra pc'en. I de fleste tilfælde har man selv aktiveret den trojanske hest.
     
  HOAX virus

’Hoax’ er det engelske ord for ’svindelnummer’. I computerverdenen er ’hoax’ udtryk for en dårlig spøg, der lukrerer på den almindelige frygt for at blive ramt af virus.

Næsten alle har på et eller andet tidspunkt modtaget en e-mail indeholdende en advarsel om virus i omløb. Men ikke alle advarsler er lige vel ment. For at gøre folk unødigt nervøse står der i nogle e-mails, at Microsoft og IBM har udsendt en advarsel om virus. I andre står der, at e-mails, hvor der står ’Sv:’ alle indeholder virus. I dette tilfælde ville det være svært at undgå at være ramt, da der står ’Sv:’ eller ’Re:’ i alle de e-mails, folk har besvaret.

Andre spøgefulde e-mails fortæller dig, at du skal slette en bestemt fil på din harddisk, da denne er indikationen på, at du har virus. Det eneste lille ’men’ er, at filen er en vital del af Windows, og at din pc efterfølgende får svært ved at starte.

Så hvordan skelner man i mellem de rigtige – velmente – advarsler og de netop nævnte svindel e-mails? Du kan klikke på følgende link, for at se om e-mailen er en kendt HOAX: Symantec - hoax

     
  Hvad kan du selv gøre
 

Sørg for altid at have et antivirusprogram kørende på din pc. Hvis du ikke har et, kan du hente et under downloads, som er gratis at bruge for privatpersoner.

Derudover er det bedste du kan gøre altid at være forsigtig og mistroisk. Husk blandt andet følgende:

Se altid efter hvem afsenderen er på de mails, du modtager - kender du afsenderen ?

Hvis du kan se, at der er vedhæftet en fil til en e-mail, så vær opmærksom på, om afsenderen også har nævnt den i selve brevet. Hvis ikke kan det være et tegn på en medsendt virus.

Viruscheck altid vedhæftede filer. (word-, excel- powerpointfiler m.m.)

Viruscheck altid downloadede filer

Viruscheck altid disketter

Viruscheck altid cd´ere

     
  Har du fået virus på din PC Prøv at finde frem til hvad virus´en hedder. På Symantec´s hjemmeside (sektion: security response), kan du herefter sandsynligvis finde og hente et program, der kan fjerne præcis den virus, der har ramt din pc.

Nogle gange afslører virus navnet på sig selv via en alert-boks, måske ikke det helt rigtige navn, men nok til at kunne søge hos Symantec. Andre gange er den sværere at finde. Så prøv at finde ud af, hvilke processor, der kører på din  pc. Hvis en proces hele tiden bruger 99% af cpu' en, kan det ogå være et tegn på en virus.